Mikkel Thelles blog

Sted eller tilstedeværelse?

2009-06-28T21:41:00.003+02:00

Der er netop i Nord Nytt udkommet et temanummer om tværfaglighed, kommunikation og interaktivitet, og der har jeg begået en lille artikel med samme titel som denne post. Den er delvist bygget på arbejdet med Brede Værk-udstillingen, men bl.a. også på Museums and the Web-konferencen. Den kan læses her

2009-05-23T22:46:00.002+02:00

Kom ud i sommervarmen og besøg et museum der kan byde på digitale medier, interaktive installationer, interessante udstillinger og dejligt landskab - og så er superlativerne brugt op. Men måske det kunne være en idé at undersøge sagen først på Brede Værks website eller se en lille smagsprøve i vores virale film.

Århus rykker

2009-01-14T22:49:00.007+01:00

2009 bliver et år hvor Århus står for at skulle vise sig. En satsning af dimensioner vil udvide Den Gamle By med en 1900-tals-del, og i det hele taget er året dialog09 en markering af jubilæet for Landsudstillingen 1909, hvor byen sidst (...) kastede sig på banen som en anden Chicago gjorde det i 1893 med den så legendariske White City.

I den globaliserede web-alders navn har Århus også kastet et par digitale projekter på bordet, som kunne være værd at følge. Den Virtuelle Landsudstilling tegner godt som en 3D-rekonstruktion af anlægget med lokaliseret, multimediel information, særligt er det et godt greb at give afkald på kravet til realismen og bruge tegninger som forlæg for bygninger og landskab. Digital Urban Living er et konsortium af Århus-baserede, digitale aktører, der også er fremme i skoen. Her sidder bl.a. så forskellige institutioner som Alexandrainstituttet og Moesgård Museum, og resultaterne begynder nu at vise sig. Se selv.

God vind til Århus med satsningen. Måske man skulle bevæge sig derover...

intranet - hvor svært kan det være?

2008-10-04T17:10:00.003+02:00

Overvejelser på kulturinstitutoner - og andre virksomheder - imod at etablere intranet er ofte forbundet med besværet. Det er dyrt at købe det store Microsoft-workflow-software, det er svært at implementere, og hvordan får man medarbejderne til overhovedet at bruge det? Hvorfor ikke prøve at sammenstykke et gratis web 2.0 - redskab, der udnytter den praksis, folk allerede er begyndt at lære på nettet? Konservatisme? Måske. I hvert fald bør der blogges om denne sag, der kan bringe vidensinstitutioner lidt videre med vidensdeling uden de store omkostninger. Inspiration kan bl.a. hentes på Museum 2.0 i denne post

kbh.dk beta - noget vej endnu

2008-08-23T16:33:00.003+02:00

Så har kbh.dk været i luften noget tid, og tilsyneladende har de første uger ikke været eksplosive. Med sine flashy fliser og sms-service startede det hele godt, og idéen med et socialt site frit for reklamer var både sympatisk og "rigtig" for så vidt som sociale sites bør være frie og åbne. Kbh.dk åbner bl.a. for OpenId og open source generelt, og er som sådan langt foran Facebook som et Open Social alternativ. Men problemet, som rammer såvel sms-service, intentioner og fliser, er den kritiske masse. Og selv om man håber det, er det svært at se, hvordan det kommunale kbh.dk med sin kvartersinddelte struktur og uden unikke features (endnu) kommer til at mønstre de 10 % eller 50.000 af byens borgere, der vist er målet. Endda at komme op på de 16.000, der bruger den brugerdrevne mitkbh.dk bliver en opgave for sitet.

Ritt Bjerregaard har udtalt, at det spændende ved kbh.dk netop er, at det er brugerne der skal fylde det ud. Men som strukturen er, er det svært at se dem strømme til og intuitivt fortælle interessant ting om deres storby. Hvor er de mash-funktioner, der giver Facebook sit herredømme, hvor er det designmæssige egde, der give mitkbh.dk en tiltrækning på caffe ladde-segmentet? Og hvor er de spillere, der kan levere noget virkelig spændende materiale? eksempelvis burde man have entreret med de lokale blade, der med sidste uges nyheder kunne fylde sitet med læseværdigt baggrudnsstof, der igen kunne mashes med stof om København fra mere profilerede bloggere rundt omkring.

Når det er sagt, skal sitet have al den støtte herfra, det kan få. Det er prisværdigt at Københavns Kommune kaster sig ind på den virtuelle byudvikling. Så hvis erfaringerne med denne betaversion munder ud i et bedre site, så skal undertegnede være den første til at bruge det også.

ExhibitFiles: forum for udstillingsdesign

2008-06-29T21:38:00.004+02:00

Efter faktisk at have undret mig et stykke tid over, hvorfor der ikke var et forum for lige præcis folk, der arbejder med udstillignsopbygning, faldt jeg via Nina Simon over ExhibitFiles, der er et forum med en overbevisende usability og, ja, design. Kan anbefales.

Er museerne samfundets blindtarm?

2008-06-16T22:35:00.005+02:00

Debatten om museer er kommet til at konstruere museerne som tomme huller, der ikke har nogen samfundsmæssig betydning i øvrigt. Dette indlæg i nævnte debat er bragt som kommentar i Information 11.juni.

Digitalt indhold: Konference hos DREAM

2008-06-16T22:06:00.002+02:00

Dette er mest for at gøre hurtigt opmærksom på en interessant konference, afholdt af forskningscenter for læring og digitale medier ved Syddansk Universitet, med det forjættende navn DREAM (Danish Research center on Education and Advanced Media materials). Det er anden gang, drømmecenteret under ledelse af Kirsten Drotner, afholder denne konference, og den kan ses her. Frist for papers er vist overskredet, men man kan stadig nå at kontakte sekretariatet direkte.

Praktitis i det digitale kulturlandskab

2008-06-05T15:14:00.009+02:00

Biblioteksskolen (BS) afholdt forleden et seminar, hvis udgangspunkt var uomgængeligt sympatisk: Vi behøver et overblik, metodisk, teoretisk og strategisk, over hvad der foregår i det digitale kulturlandskab. Det stigende fokus på digitale løsninger i kultursektoren har affødt et ophobning af projekter, der lever deres eget, praktiske liv - der er gået praktitis i Danmarks kultursektor.

Spørgsmålet er så, hvordan kureres denne lidelse? Charlotte S. H. Jensen opfordrede til at tænke digital udvikling som noget kornisk uafsluttet, en "forever beta"-holdning, jeg kan tilslutte mig, bortset fra det forhold, at intet i praksisk kan fungere under konstant, trinløs udvikling. Her kom et interessant perspektiv fra den norske ABM-deltager Gunnar Urtegaard, der efterlyste en IT-udviklingskultur på de norske institutioner. Et begreb, der udpeger et klart succeskriterium for de danske kulturinstitutioner også.

Hvilke felter bliver de nye slagmarker for udviklingen, var også et omdrejningspunkt. Formidlingen, sagde Hans Dam-Christensen - kunsthistoriker og forskningsleder på et program for videnskultur og -medier på benævnte Biblioteksskole - er det nye felt. Hvor 90'erne har set et fokus på registrering og tilgængeliggørelse, var det nu nye, innovative formidlingsformer, der tiltrak midler og opmærksomhed. HDC kom også ind på diskussionen af museumsgenstande i det virtuelle rum, hvor man kan få andet og mere end ved selvsyn af de "virkelige" artefakter på museerne. Et eksempel var Mona Lisa, som kan ses på mange virtuelle måder, der kan måle sig med Louvres glasindpakkede version.

Under den nærmest forventelige diskussion om kulturinstitutionernes mulige autoritetstab i sociale medier, kom Dorte Skot-Hansen - forsker i kulturpolitik - med en sætning, der satte sig på min notesblok. Det, brugerne vil have, sagde hun, og som vi professionelle kan give uanset konteksten, er et nyt sprog at tale om virkeligheden i. Her lå en antydning af den nye rolle, kulturinstitutionerne måske skal søge i hamskiftet fra de oplysende haller

Netmediernes rolle blev bragt i spil af medieforsker på BS Jack Andersen - se hans blog her.

Med Arbejdermuseets "Danmark for Folket" som case viste han, hvordan oprindelige kilder gennem en remediering gik fra beretning til levn, med et godt gammelt kildekritisk begreb.

Uden egentlige konklusioner men med et indblik i det digitale kulturlandskab, set fra Bibilioteksskolen og omegn, gik vi tilfredse hjem. Alt i alt en interessant dag, hvis funktion også var at kvalificere en senere udgivelse af en ikke-digital antologi om digitalisering af kulturarven. Mere herom senere

Bedste mashup-site?

2008-05-14T16:32:00.008+02:00

Der er en generation af mashup-sites - det er vel den første af sin slags - der har nogle typiske træk. Det er en web 2.0-minimalisme, kombineret med en meget simpel funktionalitet, hjvor de mashede resultater vises i vinduer ved siden af hinanden. Det har Mapdango også, men der er klart formildende omstændigheder. Det går hurtigt, det er oveskueligt, og det kan bruges. En klar udfordring til store sites som AOK, og noget, der opfordrer til at gå videre med denne dejlige snylterteknologi. Billedet er fra en søgning på mit eget nabolag, hvor jeg opdagede flere gode billeder fra Flickr og begivenhder fra eventful. Der er dog problemer, som siger noget om sitets ophav i større amerikanske byområder. F.eks. viser Mapdango, hvad der sker i 10 miles omkreds af dit point of interest. Det gør det lidt ligegyldigt, hvor man søger i f.eks. København, hvor jeg bor.

Noget nyt fra fabrik 798?

2008-03-24T14:53:00.009+01:00

Da jeg i 2004 besøgte Dashanzi industriområde uden for Beijing, havde jeg ikke kamera med. Det fortryder jeg den dag i dag. Det kæmpe fabriksområde, domineret af en fantastisk, bauhaus-inspireret elektronikfabrik (Fabrik nr. 798), var dengang et forfaldent, storladent hjemsted for mere eller mindre officielle gallerier og kreativ virksomhed. Opkørt skrald delte plads med de planter, der var ved at begro betonstrukturerne langs brede transportveje gennem industrizonen.

Dengang talte man om at rive det hele ned for at bygge nye elektronikfabrikker, men området havde allerede på det tidspunkt fået en del

opmærksomhed, ikke mindst fra europæiske turister som jeg selv, der forelskede sig i den slumromantik, der måske mest af alt mindede om det, man kendte fra den hjemlige afindustrialisering.

Nu lyder det som om distriktet er blevet et trin mere fancy, og nysgerrigheden stiger: er der tale om Beijings svar på kødbyen eller Islands Brygge? The meat packing district i New York? Eksepmlerne er utallige, variationen og origianliteten er dog måske efterhånden til a

t overse. Er der nogen der har set 798 for nylig, er beretninger velkomne.

Med Castells i Seoul: stat og teknologi 1

2008-02-17T19:39:00.005+01:00

I en sært begejstret indledning til mammutværket "The Information Age" flyver Manuel Castells en tur gennem Kinas teknologihistorie. Kina er som bekendt i århundreder den teknologiske leder i verden - på trods af at highlights som papiret, krudtet, uret og andre civilisatoriske detaljer måske ikke findes her første gang, udvikles nye teknologier gennem en udbredt brug. Ved en overgang mellem to dynastier, stod Kina af, og isolerede sig teknologisk set i en længere periode. Ved indgangen til det tyvende århundrede betragtedes landet som tilbagestående, for i slutningen af samme århundrede at kræve sin tidligere positione tilbage, omend på andre parametre. Castells' grundlæggende betragtning er, at samfunds teknologiske dynamik hænger nøje sammen med regeringens engagement. Hvis ikke staten går ind, går lyset ud - i længden.

Med denne pointe i baglommen kan man bedre forstå den stigende mængde af vesterlændinge, der vender rystede hjem fra Seoul, Korea. Her vil man - læs: den koreanske stat - være i front på IT - området, hvilket bl.a. kan ses gennem de millioner Samsung-produkter, der sælges globalt i disse år. Men missionen er også indenrigs: eksempelvis stiller staten højhastighedsforbindelser til rådighed - ikke på 2 Mbit som NOGEN har herhjemme - men på 100 Mbit. Up- og downstream.

Men hvis den økonomisk-teknologiske satsning ovenfra er alfa, er spredningen omega for en levnede teknologiudvikling. Og det hænger tilsyneladende sammen i Korea. Frem for det lidt corny fokus på design og fremtidsæstetik handler det for den almindelige koreaner om reelle muligheder - på godt dansk kaldet features. Jo flere features, jo bedre, og de bliver brugt alle sammen. Mobil video, spil, e-commerce etc, samt alle de ting vi også kan herhjemme, men aldrig gør. Mange koreanere køber 90% af deres varer digitalt.

Når man kan komme hjem, smide sin mobil ved fjernsynet og de samme kanaler på skærmen, som man lige så på mobilen, er det måske ikke så vigtigt, om den har grafitskal eller polyfone ringetoner.

Det er da et signal, der er til at føle på - et signal om en engageret stat, som burde give anledning til eftertanke, ikke mindst i det danske Forskningsministerium.

Videnssamfundet ifølge OECD

2008-01-21T21:29:00.000+01:00

Ifølge OECD er der tre grundlæggende kompetencer, som bør ligge centralt i uddannelsen af børn og unge i ethvert videnssamfund med respekt for sig selv. Det er:

- At kunne arbejde interaktivt

- At kunne samarbejde med mennesker, man ikke kender

- At kunne tage konsekvensen af egne handlinger

Så upræcise som disse formuleringer er, kan det dog give et fingerpeg om, hvor vægten lægges i de demokratiske, markedsøkonomiske lande. Det er oplagt at viden tolkes som digitale medier, og kompetencer som evne til at navigere i et digitalt univers.

Men fremtiden er her allerede. Kulturinstitutionerne har allerede længe arbejdet med disse parametre i formidlings- og uddannelsesvirksomhed. London School of Economics fandt i en større undersøgelse, at museerne er nøgler til Englands kreative økonomi - se hovedpunkter her. I dansk sammenhæng burde en sådan analyse foretages så snart som muligt, og måske netop efter ovennævnte parametre.

Den lange hale: Verdensmarkedet er klar til museerne.

2008-01-17T21:37:00.000+01:00

Nettet har skabt et globalt marked for nicheprodukter. Det er i kort form beskeden fra chefredaktøren på Wired News, Chris Anderson. I sin analyse "The Long Tail"(først en artikel, siden bog) forklarer han hvordan billig markedsføring og transport skaber stor afsætning for snævre varer og tjenesteydelser, der ved den sammenlagte tyngde af en hel branche kan gå hen og konkurrere med de store masseudbydere af standardprodukter. Denne branche kunne være museerne, der ifølge en løs vurdering p.t. kun har gjort 1% af deres ressourcer tilgængelige på Nettet.

Et liv før museumsbesøget?: start på nettet

2008-01-13T18:35:00.000+01:00

Nyere undersøgelser - bl.a. denne - viser, at det kan være besværligt for museumspublikum at forstå, hvordan man skal udnytte den såkaldt bookmarking-teknologi, hvor man bruger nettet til at følge op på et museumsbesøg. Det handler dels om publikumskultur, idet denne måde at strække museumsolevelsen stadig er ny. Men som Nina Simon påpeger på Museum 2.0. - bloggen, er det måske også det forkerte sted at satse sine dyrebare midler. En god før-museums-oplevelse, der fanger den besøgende ind i et univers, kan have lang større effekt. Ville du ikke hellere fange dit publikum ved indgangsdøren end på vej hjem? En diskussion værd at tage for de, der ønsker at bryde grænsen mellem den virtuelle og fysiske udstilling.f

Historieformidling i en digital tidsalder...

2008-01-09T21:55:00.000+01:00

- har nyligt skrevet en mindre artikel i historielærernes tidsskrift Noter sammen med Mette Boritz og Charlotte S.H. Jensen, der er blevet lagt op på sidstnævntes blog her. Korte overvejelser om muligheder for historieundervisning, set fra et museumsperspektiv.

Den første samlebåndsbil udstilles

2007-08-16T15:30:00.001+02:00

Ford T var den første bil der blev fremstillet på samlebånd, og den første der blev tilgængelig for et større publikum her i danmark. Nu har Nationalmuseet anskaffet en model fra 1924, velbevaret, til den kommende udstilling om industrikultur, Brede Værk.

Se mere på Danmarks Nyere Tids blog

Bevægelsesstudier - en udstillingside?

2007-04-01T22:51:00.000+02:00

Dette foto findes på Smithsonian Institutions site. Det er et af Frank og Lillian Gilbreths mange tusind optagelser af industriarbejdere, en del taget med det patenterede bevægelseskamera stereochronocyclegrafen. Apparatet var udviklet af Frank Gilbreth og er i sig selv en teknologisk sjov opfindelse, en ny løsning i rækken af forsøg på at fange den standsede bevægelse, med forgængere som Muybridge, Marey, Thomas Eakins og andre. Så her er både foto-, teknologi- og industrihistorie i eet.

Denne arbejderske samler knapper, og hendes bevægelser følges af små lamper, hvis mønster gengives som stiplede linier på billedet. Frank og Lillian Gilbreth arbejdede med de taylorisitiske arbejdsstudier, men ud fra det synspunkt at arbejderne skulle anstrenge sig så lidt som muligt med højest muligt output - en art tayloristisk revisionisme. Det gjorde dem også til Lenins favoritter indenfor videnskabelig ledelse, da konceptet passede bedre til respekten for den arbejdende klasse.

Det spændende kunne være at omsætte Gilbreth-historien om dokumentation af den mindste bevægelse, i en interaktiv udstilling. Et bevægelseslaboratorium, hvor den besøgende kunne eksperimentere med sine egne bevægelser og konkurrere mod andre, både besøgende og fiktive arbejdere. Samtidig kunne man få taget et billede som dette, en mystisk dokumentation fra den moderne alkymi - effektiviteten.

Jensen Model #100 Accessory Set Run by a Jensen Steam Engine

2007-03-28T11:55:00.001+02:00

Denne Jensen-dampmaskine driver flere legetøjsmaskiner som Nationalmuseet har hjemtaget. Vi har aldrig set dem i funktion - før nu. Tak Youtube..

2007-01-11T15:53:00.000+01:00

Her en film fra Nobel Center i Oslo, hvor de har lavet en digital bog. Her er det taktile i forgrunden og det digitale er kun til stede som en projektion - mønstereksempel på en formidling der skaber genkendelige billeder i hovedet på folk og som samtidig bruger den lineære fortælling. Filmet på Nodem, en konference om digital formidling på museer, Oslo december 2006

Globaliseringens genstand?

2006-12-16T12:10:00.000+01:00

Hvis man vil opbygge en udstilling, der skal afsluttes med en fortælling om globalisering, har man en række problemer. Lad os prøve at se på et af dem: genstande. En museumsudstilling er historisk set knyttet til at vise objekter fra museets samling, og det skal også gøres her. Så gemmer vi diskussionen om det genstandsløse museum til en anden gang.

Genstande: en genstand defineres traditionelt som “hvad der staar lige over for beskueren” (ifølge ODS - se http://ordnet.dk/ods/) . Genstanden i udstillingen skal altså findes afgrænset og til stede i udstillingsrummet, uanset dens udformning, og hertil kan siges, at en genstand i museumssprog normalt er et fysisk objekt bearbejdet af mennesker.

Genstande er oftest lokaliserede et bestemt sted, og fortæller ofte om netop denne konkrete lokalitet - men globaliseringen handler jo netop om det modsatte, om udfordringen af lokaliteter.

Genstande fortæller ofte om deres produktion, om de er skabt gennem håndværk eller industriel produktion - globaliserede produkter ligner alle "industriprodukter", så hvordan viser man at deres produktion er spredt over kloden efter en økonomisk logik?

Ligesom global produktion afføder globale begivenheder lokale genstande. En mursten fra Berlinmuren er (formentlig) tysk i alle hensender, og selv om bolt fra World Trade Center måske er produceret i Singapore, er dens historie stadig knyttet til New York.

Jeg ved, man bør sætte globalisering i FORHOLD til noget konkret for overhovedet at kunne starte på en fortælling, men i første omgang kræver det principielle spørgsmål et - mere eller mindre - principielt svar: hvordan kan man finde eller udstille genstande så de udsiger en global fortælling?

Det arkæologiske intermezzo

2006-11-26T16:32:00.000+01:00

Der går et spøgelse gennem de kulturhistoriske miljøer. Det er understreget ved stort set alle faglige sammenkomster på det sidste: Arkæologien kommer! Den store snebold, der hedder nyere tid arkæologi vokser langsomt og er i bevægelse. Den har retning direkte mod elfenbenstårnet, hvor historikere og etnologer sidder og nusser med papirer og genstande, og snart vil de ikke længer kunne holde diskussionen fra livet.

En lille tilstandsrapport viser omfanget:
Et kolossalt lossepladsfund ved Esplanaden har afledt tusinder af genstande og en lag række problemstillinger vedr. 1700-tallets forbrug og hverdagsliv se rapport på http://www.bymuseum.dk/print.asp?id=88;
Et samarbejde omkring udgravning og beskrivelse af et kobberværk i Frederiksværk har sat fokus på kildernes udveksling.Se lidt om det her http://www.google.com/search?q=cache:QJbKLzzkZLoJ:www.dkmuseer.dk/Kultursektion/docs/program_novemberm%25F8de_06.doc+frederiksv%C3%A6rk+engberg&hl=da&ct=clnk&cd=5&client=safari
en undersøgelse af Fåborg Havn giver fysisk krop til forestillingen om havnebygning i samme periode, se http://museum.odense.dk/Arkaeologi/Skrotkassen/Faaborg.aspx;
Havldelen af Bymuseets gravninger i 2005 indeholdt nyere tids genstande;
Diskussionen af industriel arkæologi optog en hel dgas diskussion på årets Fuglsø-mæde - i nyere tids netværk vel at mærke - se lidt om fuglsø 06 her: http://www.dkmuseer.dk/tidligerearrangementer/?nav=rel;
En mikro-udgravning af Roskilde Festivalens campingplads giver nye perspektiver for brugen af arkæologi inden for rækkevidden af mands minde.
- og dette er kun eksempler, man kan samle op som gemen historiker...

Nyere Tids Arkæologi har efterhånden fået fat i Danmark. Barnet har allerede mange navne: industriel arkæologi, affaldsarkæologi, Post-medieval archeology etc. Alle kælenanvne dækker over et enkelt faktum med store konsekvenser, nemlig at der nu er et felt hvor store, massive kilde- og faggrupper tvinges til at arbejde sammen - en fantastisk anledning til at lave nye store undersøgelser og til at revidere sit eget fags fuldkommenhed. Umiddelbart giver udviklingen anledning til tre spørgsmål:

1. Hvad er det præcise argument for en entydig historisk, arkæologisk eller etnologisk behandling af f.eks. 1700-tallets København, når alle kildetyper nu er på banen?
2. Hvordan udnytter vi - dvs. alle, der beskæftige sig med nyere tids kulturhistorie - fagligt den opståede gråzone bedst muligt?
3. Hvor er vi om 10 år mht denne udvikling - og hvor vil vi gerne være?

Kunne man ikke finde sammen i en arbejdsgruppe der kunne lægge den lange aflevering og pege på tværfaglige perspektiver for systematisk, gensidig befrugtning? Festen er først lige begyndt...

NB: billedet er fra udgravning af Fåborg Havn

Rollespil og den komplekse problemstilling

2006-11-13T20:53:00.000+01:00

På et seminar i filmbyen i Avedøre om spil mellem leg og læring blev det fremført, at rollespil er vejen frem for museer. Zentropa Interaction - http://www.zentropainteraction.dk/. - har arbejdet med den slags, og deres indstilling er at det er fremtiden, om ikke andet så fordi alle andre kommer til at bruge det, så museumsgæsterne i fremtiden vil være totalt tuned in på rollespil. At gøre noget fordi alle andre gør det er måske den dårliigst grund i verden, men man må vel tage alvorligt at der her viser sig en ny formidlingsmulighed, som understøttes andre steder i oplevelsesøkonomien - OG ikke mindst har rollespillet en konkret force i udstillingssammenhæng. Asta Wellejus fra Zentropa understregede en inspiration fra Niklas Luhman og den anden ordens kybernetik. Grundpointen her er at vi forstår vores omverden i sociale kategorier, herunder roller, for at begribe en ellers uoverskuelig verden. Overført på den kulturhistoriske udstilling giver det mening: den kulturhistoriske problematik er ofte kompleks, men kan også ofte formidles som gennem et dilemma eller en valgsituation. Hvordan sætter man hurtigt museumsgæsten ind i den svære problematik og giver vedkommende et ansvar for problemet - gennem tildeling af en rolle. Hermed kan løses flere problemer i den konkrete udstilling, hvor tid ofte er et parameter. Også ved gruppeaktiviteter kan rollespil engagere og effektivisere læringsprocessen.

Nu er rollespil ikke helt ukendt på museer, men der kunne være rum for en faglig diskussion af, hvordan vi bedst kan forme principper for rollespil som kulturhistorisk formidling. Gerne i kybernetisk samråd med erfarne rollespillere som bl.a. Zentropa Interaction.

Rollespil som kulturformidling - ovenstående er vist et godt sted at starte

Lortets kulturhistorie

2006-11-05T23:35:00.000+01:00

Nyligt var der et seminar på Københavns Universitet om affald som historiske kilder. Underligt nok er dette et ret uopdyrket felt, hvilket kan tilskrives at ikke alle tiltrækkes af at dykke ned i ekskrementernes historie. Det kan også hænge sammen med affaldets problem som kilde, nemlig at hovedparten rådner, forbrændes, genbruges eller omsættes på anden måde.

Ikke desto mindre er det centralt for industrihistorien: Det er gennem urbaniseringen at affaldet får sin nutidige betydning: ulækkert, truende, usundt, tabu. På landet hed affald møg og var en vigtig del af storhusholdets økonomi. Andre begreber fra den urbane sammenhæng er skrald, skarn og skidt, og det vokser frem i mængder der kræver både byplanlægning og industriel rationalisering. På et tidspunkt prøver man i København at forbrænde affald i de såkaldte Poudrette-fabrikker, men det var for dyrt i forhold til askens gødningsværdi. Hovedstadens stadsingeniør nr 2., Charles Ambt, anlagde omkring 1900 det første store kloaknet under byen, og indførte de såkaldte vandklosetter, først i Nakskov siden i kbh og andre steder. Liberale politikere modsatte sig denne indgriben i den private ejendomsret - ingen skulle tvinge borgerne til at betale for et fælles netværk.

Kloaknettet, WC'et og senere affaldsskakterne er alle del af den effektive usynliggørelse af affald og ekskrementer i det moderne samfund, en proces der ifølge Norbert Elias og Mary Douglas hviler på en af civilisationens grundsten: afskyen ved det, der falder uden for den sociale orden. Til denne proces kan også føjes badeværelset, parfumen og den lugtfri blespand.

Spørgsmålet er hvor centralt affaldet står i industrikulturen - og hvordan det kan formidles bedst muligt. Måske netop væmmelsen kan være en hjælp, når affaldet skal på museum?

skal museerne redde Danmarks image?

2006-10-27T21:03:00.000+02:00

Danske museer har aldrig været vigtigere. I hvert fald hvis man skal tro en omfattende image-undersøgelse foretaget af "branding-eksperten" Simon Anholt (ja mere ubeskyttet titel findes vist ikke). Danmark placeres her lunkent i midten af de 35 lande i undersøgelsen, og folk mener tilsyneladende at danskerne er et flittigt, ærligt og kedeligt folkefærd. Et parameter, der særligt har fået statsministeren op fra taburetten er den noget kølige holdning hos flere muslimske lande til Danmark - der skal nu rettes op på "Nationens omdømme" som branding hedder i ministeriel terminologi.

Både journalisten Møller, statsminister Fogh og "branding-eksperten" Anholt mener, det er et væsentligt anslag mod danskernes selvopfattelse som krea- og innovative borgere. "Desværre er det mest i Danmark vi er verdensberømte for at være kreative". Og nu kommer det: 30 - tredive - procent af de adspurgte verdensborgere forbinder "dansk kultur" med museer! Hvad med H.C.Andersen? Hvad med dansk design? Eller hvad med den vidt berømmede danske filmbranche? Næ, Lars von Trier og Arne Jacobsen kan godt pakke ægget og dogmerne sammen, det er museerne der bliver hængende i den golbale kulturelle erindring.

Alle, der er associerede med museumsaktivitet bør springe champagnepropperne og juble! Det er da en seriøs anerkendelse og noget den nye interesseorganisation ODM bør hænge op på direktionsgangen. Måske burde kulturpolitikere over hele spektret kigge mod museerne for ny inspiration i oplevelsesøkonomiens muligheder.

Måske ligger problemet et andet sted, når museernes dominans fremhæves som et tegn på nationens kedelige tilstand. Opgaven må vel så være at vise branding-eksperter og politikere, at museumsaktivitet slet ikke står i modsætning til kreativitet og innovation. Det kunne måske ligne en tanke, når industriudstillingerne skal begynde at rulle i Industrikulturens År 2007.

Kroppen i maskinen - kroppen i maskinen

2006-10-19T20:53:00.000+02:00

Dette billede måtte komme, først som sidst. Da bloggens første kommentator havde den på nethinden måtte den med - en fælles filmerindring der er så udbredt, at den næsten skygger for alle andre industrifantasier. Fra 1936 er den en af chaplins perler og vist iøvrigt den sidste med vagabonden som stjerne. Her er kroppen virkelig i maskinen - vækker til eftertanke hvis man vil lave et sanseligt industrimuseum. I det hele taget er film en god kilde til forestillinger om industrialiseringen.

En klassiker er Fritz Langs futuristiske stumfilmsvision om industribyen anno 2026 med den smukke robot Maria. En meget tidlig kommentar til den tyske industrialiserings mulige konsekvenser - både socialt og æstetisk.

Den apokalyptiske stemning ligner Orwells koldkrigsparanoide 1984, der også blev flot filmatiseret. Smukkere og mere skræmmende visualisering af kontrol- og overvågningssamfundet skal man lede længe efter. Og jo nu aktualiseret med diskussionen om newspeak i tidens krigsretorik. Filmen blev taget op i verdens første filmreklame for computere, nemlig den legendariske Apple-reklame fra 1984 med den genialske punchlline "Why 1984 won't be like 1984" Oplagt til et gensyn.

Kom gerne med links til andre favoritter udi industrigenren - også mere snævre film. Jeg så en fantastisk polsk film om nogle sindssyge kapitalister i Lodz, Polen, hvis titel jeg ikke husker. Der er en scene hvor den ondeste af dem bliver mast i drivhjulet til en dampmaskine. Et bud på titlen er velkomment.

hvordan formidler man kontrol?

2006-10-18T15:55:00.000+02:00

Her er et rum, og opgaven er at formidle centrale træk ved fabrikken som ramme om industrikulturens udvikling. Det nærliggende spørgsmål er: hvordan fortæller man om de abstrakte begreber, som fabrikken bringer i spil: tid, kontrol, præcision, standarder og rationalisering i dansk sammenhæng. Hvilke genstande kan ramme? Hvilke maskiner, konstruktioner, arkivalier, produkter fortæller om sammenhængen mellem fysisk struktur og kulturhistorie? Alle forslag er velkomne.